SERVICE AF DIT INTERNET

Er dit internet dårligt og skal du have det til at virke? Så er du kommet til rette sted!

 

TEKNIKHAJEN UDFØRER DISSE INSTALLATIONS OPGAVER

Træk af LAN kabel udvendig og indvendig.
Gennemboringer, opsætning af kabel på paneler. Opsætning af kabelbakker.

♦ Opsætning af router/modem på væg.
Jeg skruer din router/modem op på væggen så den ikke ligger og flyder.

♦ Opsætning af extendere og access points for optimal WIFI.
Access points skal kables, men er den optimale løsning.

 

TEKNIKHAJEN UDFØRER DISSE FEJLRETNINGS OPGAVER

Test af internet signal i din router
for at konstatere om du modtager den hastighed du burde fra din udbyder.

♦ Test af dit WIFI signal.
Teste Internethastigheden og WIFI sendestyrken og udbedre det ved at flytte router, opsætte access points eller konfigurere din router til at udsende signalet på en anden kanal.

♦ Måle din installation igennem for kortslutninger og afledning til jord.
Sådanne fejl kan medføre et afbrudt eller ubrugeligt internet.

♦ Lokalisere en knækket ledning i samling, stik eller kabel.
Dit internet kan godt virke hvis den ene tråd (ledning) i kablet er knækket men resultatet er ofte et periodisk afbrudt eller dårligt internet.

Lidt enklere sagt:

Hvis du oplever at du har dårligt internet så er det noget jeg kan hjælpe dig med.


Din udbyder har pligt til at levere den minimums hastighed der er beskrevet i jeres aftale og selvfølgelig skal den være stabil. Hastigheden måles altid direkte i den router eller det modem du har modtaget. Man tester altid med et kabel og ikke trådløst.

Hvis udbyder er sikker på, at linien fra centralen ud til dit modem er i orden (dette kan de konstatere ved at måle linien og overvåge den), men du stadig har dårligt internet, så er det formegentlig noget i din installation som gør at det bare ikke virker ordenligt. Her kan jeg være behjælpelig med at lokalisere fejlen og udbedre den. Jeg har mange års erfaring med dette og har set det meste.

Din udbyder har forsyningspligt til 1. stik. Resten af installationen er din og vil være regningsarbejde ved udbedring fra din udbyders side, med mindre den er lavet for nyligt og inden for garantien.

Der findes også rigtig komplicerede fejl som fremkommer af elektrisk støj. Det er ofte dårlige strømforsyninger i TV, computerskærme, lamper og meget andet elektronisk udstyr som kan gå ind og påvirke dit internet negativt. Det er også set, at støj fra et defekt apparat hos din nabo kan påvirke dit internet. Her er man nødt til at have sin udbyder til at fejlrette, da der skal bruges en overvågning af din -og dine naboers linie til fejlretningen. Hvis man har en mistanke om, at et apparat i ens hjem er probleme,t kan man prøve at frakoble det stikkontakten i nogle timer og teste sit internet efterfølgende for at se om det har hjulpet. Af og til er det også udstyr som starter på et bestemt tidspunkt som kan støje. Hvis man skriver ned hvornår internettet bliver dårligt og hvornår det bliver godt igen, kan man måske set et mønster og komme lidt nærmere fejlkilden.