Her kan du læse mere om Teknikhajen og hvorfor virksomheden er oprettet.

 

Teknikhajen er en seriøs teknisk virksomhed som er oprettet da jeg brænder for at arbejde med teknik og specielt inden for tele, tv & internet.

Jeg er udlært Teleinstallationstekniker og Telesystemtekniker og har arbejdet som kørende servicetekniker i over 10 år i telebranchen. Da jeg arbejdede for et stort teleselskab blev jeg hele tiden spurgt af mine kunder om jeg ikke kunne se på deres printere, tv og andet teknisk udstyr når jeg var ude for at installere eller fejlrette på deres internet. Desværre er det sådan i den branche, at man har rigtig travlt med at fejlrette på Internet, TV og telefoni og der ikke er afsat tid til at hjælpe kunden med andet. Så jeg har skuffet mange kunder gennem tiden, da der absolut ikke var tid til den ekstra kundepleje. Jeg har tænkt på dette mange gange og havde faktisk ikke nogen firmaer at henvise til som kunne hjælpe med alle de andre tekniske udfordringer man kan have i sin bolig.

Derfor har jeg nu oprettet Teknikhajen. Jeg vil gerne hjælpe folk med alt det tekniske som de store teleselskaber ikke har tid til at udføre og som jeg mener, der er en efterspørgsel på. Jeg kan rigtig godt lide den gode kundekontakt der er når man besøger folk i deres hjem, for at installere et nyt produkt de har glædet sig til at få, eller afhjælpe dem deres tekniske udfordringer.

Jeg tror, at mange ikke så teknik kyndige personer er trætte af at skulle spørge en nabo, en vens ven eller deres børn om råd eller få dem til at komme på besøg i tide og utide for at hjælpe til med teknikken. Her mener jeg, at Teknikhajen kan hjælpe med en professionel vurdering og kompetent hjælp uden at man skal føle sig i vejen.

 

Teknikerbilen som bringer mig rundt til kunder på hele Sjælland og Lolland-Falster.

 

Jeg er klar til at rykke ud og hjælpe dig med dine tekniske udfordringer.